JYSKE BANK A/S

Jyske Bank er Danmarks tredjestørste selvstændige pengeinstitut med 100 afdelinger over hele landet, hvor 4.102 medarbejdere står klar til at servicere både privatkunder og små, mellemstore og store erhvervsvirksomheder.

Jyske Bank tilbyder et komplet sortiment af finansielle løsninger. Nytænkning er en indgroet del af bankens virksomhedskultur, og Jyske Bank er derfor altid gået nye veje for at skabe aktivitet og konkurrence i banksektoren til gavn for kunderne. Det skal være en god og anderledes oplevelse at være kunde i Jyske Bank, og banken har derfor ændret markant på den måde, en bankafdeling er indrettet på, så den lægger op til, at kunderådgivningen i højere grad foregår på kundens præmisser.

Det er ikke bare i filialernes indretning, man møder Jyske Banks anderledes og uhøjtidelige tilgang til bankforretninger. Også i forhold til rådgivning, væremåde og kommunikation bliver man mødt af engagerede medarbejdere, der hele tiden forsøger at gøre en positiv forskel ved enhver kontakt med bankens kunder. Den sunde fornuft, en åben og hæderlig fremgangsmåde og en handlekraftig og vedholdende stil er også blandt de værdier, som Jyske Bank bygger sit arbejde på, og som i sidste ende gør banken i stand til at yde en kompetent rådgivning, der dækker kundens individuelle behov.

DU FINDER OS HER

Adresse:

Nørregade 13,
9850 Hirtshals

Kontakt:

Tlf : +45 98 94 20 77
Fax: +45 98 94 50 19
Mail: ncj@jyskebank.dk

Følg os